Sygdomme og skadelige insekter. Der findes oplysninger om sygdomme på internettet f.eks. http://www.plante-doktor.dk Desværre er der meget lidt effektiv hjælp til havefolket. Øresnudebiller (Billetklipper)   Winnie W. Olsen / Aage Kjær Larsen Udarbejdet for Producentforeningen for Prydplanter, januar 2001.   Skadelige arter I den danske natur findes mange forskellige arter af snudebiller (familien Curculionidae). Mange arter er skadelige for kulturplanter, og især øre-snudebiller (Otiorrhynchus spp.) er alvorlige skadevoldere i væksthus- og frilandsafgrøder. Den mest udbredte øresnudebille er væksthussnudebillen, Otiorrhynchus sulcatus. Primær skadevolder: I de følgende afsnit er forhold angående øresnude-billerne (Otiorrhynchus spp.) beskrevet, med O. sulcatus som eksempel, da denne art er langt den hyppigst forekommende i prydplanteproduktion. Værter Væksthussnudebillen, O. sulcatus, er polyfag. Over 200 forskellige kendte værtplanter dyrkes, både under glas og på friland. Primære værter er Rhododendron og Azalea, ligesom Taxus, Thuja, Rosa, Primula, Kalanchoë, Cyclamen og jordbær hyppigt angribes. Symptomer Den voksne øresnudebille gnaver halvcirkelformede hakker ("billetklip") i bladkanten. Den voksne bille er kun nataktiv. Om dagen gemmer den sig i jord eller under potter o.l. Skaden er primært et kosmetisk problem, men giver et forvarsel om larvens tilstedeværelse. Den primære skade forårsages af øresnudebillens larve, som kan gøre udstrakt skade ved at gnave i planternes rødder. Gnavene kan resultere i, at planternes vandoptagelse delvist nedsættes eller helt går i stå med deraf følgende nedsat vækst og misfarvning af bladene. Larvens tilstedeværelse vil ses som helt eller delvis nedvisning af overjordiske plantedele med risiko for, at planterne efterfølgende dør i løbet af sæsonen eller konstateres i foråret. På træagtige planter ses afgnavet bark i rodhalsen.  Unge larver lever af de fine rødder, mens ældre larver angriber grovere rødder og selve rodhalsen. Larverne kan ses omkring rødderne i de øverste 5-8 cm af jorden/potten. Skaderne efter larvernes gnav kan være store. Snudebillerne erkendes oftest for sent til, at der kan gøres noget, hvorved hele eller dele af en produktionen kan kasseres, fordi symptomerne ikke har været bestemt til at være øresnudebiller. Hvis der ikke har været konstateret "billetklip", er øresnudebiller ikke det første man ser efter, når saftspændingen i bladene og stængler falder - ofte vil man kigge efter problemer med vandingen eller svampesygdomme. Larverne kan have gjort skade, som ikke umiddelbart ses på planter i "god form", men først kommer til udtryk, når planterne er under stresspåvirkning i forbindelse med drivning eller omplantning i foråret.   Spredningsbiologi Den voksne øresnudebille er 7-10 mm og nærmest sort, beklædt med gråbrune skæl. Den har ingen flyvevinger (kun sammenvoksede dækvinger) og kan derfor ikke flyve. Spredning foregår ved vandring, hvilket også kan være effektivt, da billen meget aktivt søger efter føde om natten. Billen er lyssky og opholder sig om dagen i jorden eller under andet dække. Larven er hvid med kastaniebrunt hoved. Den når i sidste larvestadie en længde på ca. 1 cm. Larven er krum, rynket og uden ben. Den lever i jorden, hvor den gnaver i alle underjordiske plantedele (rødder, rodhals, knolde, rhizomer). Larven gennemgår 6 udviklingsstadier, som strækker sig over 2-12 måneder.  Øresnudebillens livscyklus, med angivelse af behandlingstidspunkt. (Borregaard BioPlant, Vejledning i biologisk plantebeskyttelse). På friland æder larven, indtil kulden sætter ind om efteråret. Larven overvintrer, og begynder at æde igen fra foråret. Hvorefter den forpupper sig i huller i jorden nær rødderne, dette stadie varer typisk 3-4 uger. På friland klækkes de første voksne biller i juni, men flest ses i juli. Der findes kun hunner, som ikke behøver befrugtning for at lægge æg (partenogenese). Efter 4-6 ugers intensiv fødeindtag, lægger hunnen 300-500 æg på jorden nær værtplanterne i august-oktober, hvorfra larver igen klækkes efter 1-3 uger. På friland findes kun én årlig generation. I væksthuse kan forekomme 2 generationer, som efterhånden kan overlappe hinanden, så der findes både æg, larver, pupper og voksne samtidig. Billerne har ingen dvaleperiode, når først de er kommet ind i væksthuset, og udviklingen vil derfor ske kontinuerligt. Udviklingen fra æg til voksen varer 12-18 måneder, alt efter temperaturforholdene. Æg og larver spredes hyppigt med inficeret plantemateriale og jord.   Situationsbeskrivelse: Kulturtekniske foranstaltninger Lim- eller faldfælder kan placeres spredt i kulturen, til registrering af voksne øresnudebiller.   ’Biologisk bekæmpelse Mod øresnudebillens larver findes i øjeblikket forskellige præparater, som indeholder nematod-arten Heterorhabditis megidis (fx Nemasys H, NemaTop). Nematoderne bruges forår og efterår, når der findes larver i jorden - ikke henover sommeren, hvor øresnudebillerne overvejende findes som pupper i jorden og som voksne. Som puppe optager øresnudebillen ikke føde og er derfor upåvirket af kemisk bekæmpelse, og nematoder kan også angribe pupperne. Jordtemperaturen skal minimum være 10°C, for at nematoderne har virkning. Nematoderne reproducerer sig selv indeni larverne. Nematoderne tilfører larverne en bakterie, som medfører larvernes død. Nematoder anvendes primært ved konstaterede angreb, men kan også anvendes forebyggende, hvor øresnudebiller er et tilbagevendende problem.   Kemisk Bekæmpelse Der findes ingen effektive midler til bekæmpelse af øresnudebiller hverken i væksthus eller på friland. Tidligere benyttede man Vydate og Fenitrothion til bekæmpelse af snudebillelarverne. Ingen af disse produkter markedsføres længere. Basudin Inde er ikke længere tilladt at anvende til bekæmpelse af væksthussnudebiller og registreringen på Furadan er trukket tilbage, hvorfor midlet kan anvendes, så længe lager haves.   Forslag til bekæmpelsesstrategi i væksthus Larver: Potterne behandles med nematoder. Nematoder mod øresnudebiller (Heterorhabditis sp.)  Nematoder Nematoderne er mikroskopisk små. De søger selv rundt i jorden efter larverne af øresnudebillerne. Når en larve er fundet, inficeres den af nematoder og dør. Inficerede larver bliver murstensrøde. Den døde larve fungerer nu som et hylster hvori nematoderne kan opformere sig. Disse nematoder kan kun leve af insektlarver og skader dermed ikke planter.   Behandlingstidspunkter Da det kun er larvestadierne der inficeres af nematoderne, er det vigtigt at koordinere behandlingstidspumktet med øresnudebillernes livscyklus. I haven og på andre udendørsarealer kan der behandles i maj/juni samt i august /september:  Brugsanvisning• Nematoderne leveres opblandet i ler til at behandle 5- 10 m2 jord. • Posens indhold opløses i vand og hældes ud på jorden ved de angrebne planter. • I ugen efter behandlingen skal jorden holdes let fugtig. • Bedst effekt opnås ved en jordtemperatur på 15-25° C. Den røde-brune larve er død af nematode-infektion.  Følg bekæmpelsen: Bekæmpelsen af øresnudebillens larver er meget effektiv, men da de voksne kan leve i over et år, vil der det første år stadig blive lagt en masse æg. Indsaml derfor evt. voksne øresnudebiller om natten v.hj.a. en lygte, og følg bekæmpelsen i jorden: l - 2 uger efter behandlingen skal der kunne findes døde brune larver langs rødderne på planten. Hvide fluer "Mellus"   Hvordan bekæmpes hvide fluer "Mellus" Før har vi brugt Karate til bekæmpelse af voksne mellus. Karate må ikke længere sælges i Danmark Karate er et kontaktmiddel, - det vil sige at den kun virker på de insekter der rammes direkte af sprøjtningen. Det vil sige at de flyvende individer ganske let kan bekæmpes med Karate, men larverne sidder som oftest gemt på undersiden af bladet, og er derfor vanskelige at få ram på. Bekæmpelse af Trips. Af Claus Østergaard   Trips kaldes også for blærefødder eller frynsevinger og udgør en meget varieret og artsrig gruppe insekter. De voksne trips er yderst små, sorte eller brune, kun ca. 2 mm lange, slanke og med 2 par frynsede vinger, som kun kan erkendes i en lup, da de ligger sammenfoldede over ryggen.   Tripsene gør skade på en lang række kulturer både på friland og i drivhus. De gemmer sig i blomster og langs bladnerver, og de skader planterne ved at gnave eller raspe i cellerne, som de tømmer for indhold. Herved bliver de tømte celler luftfyldte og fremtræder som hvide pletter på blade eller som forkorket arvæv på frugter og blomster. Hvis du har cyklet en tur med en gul T-shirt forbi en blomstrende raps-mark, så kender du helt sikkert tripsene, de optræder ofte i stort antal, og gør skade ved at ødelægge blomsterne. Tripsene lægger æg i små lommer, som de ridser i bladundersiden med deres savtakkede læggebrod. Den nyklækkede trips-unge (1'ste larvestadie) tilbringer et par uger på planten, hvorefter den falder på jorden og lever lige under overfladen (2'det larvestadie). På dette stadie kan tripsen overvintre i drivhusjorden til næste forår, men hvis det stadigvæk er mildt i luften, flyver den fuldt udviklede trips derimod op på planterne allerede efter en uges ophold i jorden, klar til at raspe føde i sig og lægge æg til en ny generation. Hvad enten man bekæmper tripsene med insektgifte eller med insektsæbe, er det ret let at udrydde de trips, som befinder sig på planterne. Problemet er bare, at både æggene og tripsene i jorden overlever. Det er derfor nødvendigt at behandle planterne tre gange med en uges mellemrum, for at ramme alle dyr, efterhånden som de klækkes. Almindelig insektsæbe forhindrer insekterne i at raspe eller stikke i planterne. En endnu bedre effekt kan man opnå, hvis insektsæben er fremstillet af tobaks- eller brændenældevand. Tripsene har naturlige fjender i drivhuset, og du kan købe trips-rovmider, så du kan håbe på, at der opstår en naturlig balance mellem nyttedyr og skadedyr. Tripsene kan som nævnt overvintre i jorden i drivhuset og kommer frem, når jorden varmes op om foråret. For at forebygge denne overvintring, skal de planter, der er færdige med at bære frugt, smides ud så hurtigt som muligt. Da selv ganske små ukrudtsplanter er arnested for tripsangreb, er det vigtigt at luge grundigt, ikke bare i forbindelse med hovedrengøringen i oktober/november men gennem hele sæsonen. Udskiftning af jorden i drivhuset vil selvfølgelig bryde kredsløbet, men bare det at vende jorden kan gøre det sværere for tripsene at finde op om foråret.   Hvordan bekæmpes Fuchsiarust Oplysninger er hentet fra hjemmesiden: http://www.plante-doktor.dk Rustsygdomme er ligesom meldug svampesygdomme der er særdeles værts­specifikke. Det vil sige at rust på fuchsia kun angriber andre fuchsia (eller deres sekundære værter). Fuchsiarust er i Danmark et relativt nyt begreb og har i de senere år været særdeles drilagtig for mange dyrkere. Specielt når det drejer sig om viderekultur af små planter kan bladangrebene være så kraftige at planterne kommer til at mangle blade til den videre vækst og langsomt dør. Hos ældre planter går det normalt ikke så galt, men plantevæksten bliver dog ofte sat kraftigt i stå. Fuchsiarust skal for at kunne trives have fugtighed. Især vil et fugtigt forår (som i 2003) ofte give anledning til tidlig etablering af rust og dermed på længere sigt, mulighed for særdeles kraftige angreb. Værtskifte Som de fleste andre rustsvampe har også fuchsiarust såkaldt værtsskifte med andre plantearter. Det drejer sig om Epilobium (dueurt), hvoraf der findes 8-9 forskellige arter i Danmark. Dueurt er en særdeles almindelig ukrudtsplante i haver. På dueurt udvikles de såkaldte uredosporer som direkte kan inficere fuchsia. Senere på sommeren udvikles såkaldte teleutosporer der er mere tykvæggede og kan overvintre Planteslægterne natlys, godetia, gederams og Clarkia angives også at være mellemvært for fuchsiarust. Forskellige arter af ædelgran er ligeledes mellemvært for Fuchsiarust. Det ser imidlertid ud til at disse værtsskifter ikke er "tvungne". Det vil sige at fuchsiarust sagtens kan trives og overvintre på fuchsia fra år til år, uden at de andre nævnte plantearter er til stede. Biologi Sporerne der i forårsperioden og om sommeren findes på fuchsia, er de såkaldte uredosporer, som er i stand til i en uendelighed, at danne nye generationer. Disse sporer er generelt følsomme for udtørring. Sidst på sommeren udvikles de sakaldte teleutosporer som er to-cellede sporer med ret tykke vægge. Disse sporer er generelt bedre egnet til overvintring i forbindelse med plantemateriale. Rustsporer kan overvintre i forbindelse med blade (og det er overvejende sandsynligt at også mycelium kan overvintre i forbindelse med grene, lige som det er tilfældet med rust på solbær). Sporerne spredes let med vinden og har man om foråret et klima med megen fugtighed, vil et angreb hurtigt kunne udvikle sig. Modforanstaltninger Undgå at anskaffe planter fra dyrkere med fuchsiarust. Denne mulighed er tilstede, men vel ikke til at praktisere for samlere?   Modstandsdygtige sorter Der er stor forskel på de enkelte sorters modtagelighed. Mulighederne for af den vej at begrænse angrebet er tilstede, men da fuchsia netop er et samlerobjekt. Fjern de sekundære værter: Da der ikke er tale om tvungen værtskifte vil effekten her nok være begrænset. Det er muligt at fjerne dueurt, hvorimod fældning af ædelgran virker lidt for drastisk. Fjern angrebne blade: Er man i stand til at fjerne angrebne blade så snart der registreres et angreb, vil dette absolut have en effekt på den efterfølgende sygdomsudvikling. I denne forbindelse spiller måden på hvordan man overvintrer sine fuchsia en rolle. Der er større chance for at bevare et rustangreb fra år til år i de tilfælde hvor planter overvintres lyst og frostfrit med blade. Metoden hvor man afblader om efteråret, efterfulgt af overvintring mørkt og frostfrit, er begrænsende for rustudviklingen.   God vækst Endelig er det som hos mange andre plantesygdomme vigtigt at værtplanterne er i så god kondition som muligt. Svækkede planter er mere følsomme for angreb. Er man til det alternative kan siden altplantesygdomme.htm besøges. Nogle sprøjter deres planter med Atamon inden vinteropbevaringen. Der er dog ikke  dokumentation for at denne fremgangsmåde er effektiv. Strengt taget er det ikke lovligt, da Atamon ikke er et godkendt plante-beskyttelsesmiddel. Til erhvervsformål findes der effektive midler. Kontakt til klubben: Bjarne Christensen, tlf. 46 32 12 54. Email: bjarne@bjergmarken.net- klubben for interesserede i  fuchsia.